lørdag den 18. februar 2017

Blåt vævet stof -- Blue woven Wool

   For snart længe siden vævede Uglemor et stykke blåt uldstof. Nu har hun endelig taget sig sammen til at sy og klippe i stoffet. Det er meningen det skal blive til en varm trøje. Faktisk blev de første sting taget og de første klip klippet i februar 2015, men så kom der andre projekter i vejen.

- o 0 o -

Long, long ago MotherOwl wove a blue woollen cloth. Now she's finally reached the stage where sewing and cutting happen. Well, actually She sewed by hand and cut the beginning of a sweater. but then new projects came in the way. Typically MotherOwl.
Håndsyning februar 2015.
Stitching by hand February 2015.
Det første klip februar 2015.
The first cut February 2015

      Nu dukkede det blå projekt op igen, og der er sket lidt mere.

- o 0 o -

Now the blue project surfaced again. And some more got done.


Så prøver Uglemor at sy med den vidunderlige maskine.
Sewing using the wonderful machine
     Så blev delene syet sammen i hånden. Trøjen består af kun to firkantede stykker af det vævede. En lang - den der ses på billedet fra for to år siden - bukket sammen, skåret op til hals og foran, og syet sammen som ærmer; og så en anden firkant syet til denne. Der er ind til videre trekantede huller under ærmerne. Pasformen er forbløffende god.
     Ærmedelen fra for to år siden havde fået strikkede manchetter, de er ikke pæne, og de bliver lavet om, men stadig strikket. Jeg er faktisk blevet bedre til at strikke på de to år, der er gået siden. Senere må jeg samle masker op hele vejen langs bundkanten og strikke en kant der, og derefter op langs forkanterne og rundt i halsen. 
- o 0 o -

The parts were then sewn together by hand. Essentially it's just two lengths of fabric, the old one as seen in the photo was cut up in front and neckline. Another length was attached to this one, leaving triangular holes under the sleeves. The fit is surprisingly good.
The piece from two years ago had knitted cuffs. The idea will live on, but not the actual cuffs. My knitting has improved too much over the two years gone by. Additionally the collar, and the trimmings up and down the front and along the bottom will be knit as well.
Sådan ser det ud bagfra.
View from behind,

Trekantet hul under armen.
Triangular hole between sleeve and body
.
Rystede billeder taget af Minimax
Unsharp pictures courtesy of MInimax.
     Nu overvejer jeg hvad der skal gøres under armene. Skal jeg klippe trekanter af stoffet og sy i, "væve" med en nål på stedet, eller strikke i hullet.
     Og langs med forkanterne, skal der være knapper og knaphuller eller hvad?
I hvert fald strikker jeg bundkanten først, og så nye manchetter, så får vi se.  Alle forslag og ideer er velkomne.
- o 0 o -

Two questions remain. How to fill in the triangular holes? Sewing in pieces of fabric? I still have enough and more. Knitting a triangle in place or weaving in situ with a needle?
And the trimmings. Will there be buttonholes? And homemade buttons? Or do I just knit?
Anyway, first the bottom, and then new cuffs. Time will tell what's going to happen. Any and all suggestions are welcome,

Vindrueolie i sæben -- Soaping with Grapeseed Oil

      Eftersom de tørrede nældeblade er sat over at trække i vindruekerneolie, var Uglemor jo nødt til at prøve at lave sæbe med denne olie. det skulle så være i dag.
      Efter en hel del regnen og regeren, for nye olier kræver nye opskrifter og da den gamle computer døde, tog den Uglemors gamle WordPerfect 5.1 med i graven. Og dermed er også de trofaste gamle regneark væk. Men til sidst kom der en brugbar opskrift ud af det.
     Endnu en hindring var, at den plasticindsats, der forhindrer sæben i at sætte sig fast i formen, jo stadig var optaget af kaffesæben fra i går. Den er ikke hård nok til at blive taget ud. Uglemor havde læst, at man kunne bruge bagepapir. Så der blev målt, foldet og klistret. Endnu et forsøg. 
     Det gik fint, både opskriften og bagepapirsindmaden ser ud til at virke.
     Vindruesæben gelerede, og for en gangs skyld huskede jeg at tage billeder undervejs. Der mangler kun et billede af, hvordan den så ud til start, da den lige var hældt op. Der var den smukt lysegul over det hele, som i kanterne på billede 1.  De små tal er billedets tidsspempel.

- o 0 o -

Having started the infusing of nettle leaves in grapeseed oil, MotherOwl had to soap using this oil. And today was the day. It was a bit - no actually much - of an obstacle race.
First obstacle: New oils call for new calculations, and my old computer died, taking with it the old WordPerfect, with its wonderful spread sheet functions. MotherOwl have not yet mastered Excel. So by means of a pocket calculator and MillerSoap, an new recipe was made.
Second obstacle. MotherOwl has to space her soaping, the mould can be re-used after some hours, but the lining can only be used once every 3 days, when the soap has hardened enough for the lining to peel off. It is made from a plastic place mat, bought from a liquidating shop, and of course it was the last one.  Baking paper should do the job as well. Let's try. Measuring and three-dimensional thinking are not MotherOwl's strongest sides, but perseverance (you may call it stubbornness) is.
Everything went just fine, the baking paper lining was actually better than the place mat one. The soap gelled as if it has read the how to on gelling. And MotherOwl remembered to photograph the process  - only not the very beginning. The soap started out all yellow as the edges in the first photo below.
 The numbers are the time stamps from the camera.


Her gelerer sæben smukt.
Gelling after the book.
17.14

     Spirillen var flere gange ude og kigge for at lære, hvordan det ser ud, når det går hedt for sig og sæben ikke bliver til en vulkan. Hvis man holder en hånd hen over, kan man mærke varmen fra sæben.
- o 0 o -

Marsupilam was called out to have a look more than once. He had to learn how soap is behaving when gelling normally and not turning into a volcano. It still gets real hot, a hand held over the gelling soap can feel the heat waves.


Voldsom gelering, men ikke en vulkan.
Gelling violently, but no volcano happening.
17.35

Så er den færdig med at gelere, den er stadig flydende og varm.
Gelling's done. The soap is still liquid and quite hot.
20.17


Og helt færdig i gang med at køle af. færdig. Kaffesæben fra i går ses øverst.
And all done, and cooling down. Yesterday's coffee soap is the topmost one.
21.29


Næste dag kunne bagepapirsindmaden let fjernes, men den strimmel af dækkeservietten, Uglemor havde lagt i bunden sidder stadig fast. Måske er bagepapir vejen frem, selv om det kreperer Uglemor med ting, der kun kan bruges en gang.
- o 0 o -

Next morning. The baking paper lining peeled off nicely. Not so the place mat strip that MotherOwl put in the bottom for added stability. Lining made form baking paper is way better, and MotherOwl has to consider using this in the future. Even though she's bothered by using disposable materials.


fredag den 17. februar 2017

Nye forsøg -- Soaping Again

      Til jul købte vi en pinjekogle. Den skulle så stå og lave små, hyggelige lyde medens den åbnede sig. Det eneste den opnåede var at Uglemor troede at der var en mus inde i stuen, en aften jeg var alene hjemme. Det larmede sådan.
     Da vi så i dag pillede koglen fra hinanden for at få frøene ud, lagde vi mærke til at vores fingre blev sorte og velduftende. Uglemor samlede det sorte støv sammen og lagde det i vindruekerneolie sammen med et par kogleskæl og hvad der ellers fulgte med. Olien blev helt sort og duftede en smule, nu må vi så se, hvad der sker.

- o 0 o -

This Christmas we bought a pine cone. It is supposed to stand in a warm place and make small cosy sounds and smell good. The only thing that happened was that MotherOwl looked after mice one night as she was home alone. The cone was the guilty one, but this was first discovered several days later, as it fell to the floor in many pieces.

As we picked out the seeds, our fingers turned black and smelled good. MotherOwl collected the dust lie substance and mixed with grape seed oil. The oil turned black and vaguely pine smelling. Time will show what happens.



     Det blev også til en kaffesæbe. Det er bare så længe siden, at Uglemor havde glemt, hvor meget formen kunne indeholde. Hun valgte den gale kolonne af tal, så det er altså kun en halv portion. Heldigvis er sæberne lige gode, hvilken facon de end har, for de må så skæres i dobbelt så brede stykker. 

 - o 0 o -

Today MotherOwl also made a new coffee soap.  My, it was long time ago. MotherOwl had forgotten which amount of oils etc. was the right for the wooden mould. It turned out she picked the wrong column, it's only half a portion. Well the soap will be cut into chunks instead of slices, and it is just as good that way.

Dette indlæg er også udgivet på Uglemors Sæbeblog

torsdag den 16. februar 2017

Haveplaner -- Garden Plans

     Mandagens svada om havearbejde - eller mangel på samme - betyder jo ikke, at Uglemor slet ikke vil dyrke haven i den kommende sommer, snarere tværtimod. Snarere end at forsøge på at ligne en drøm fra et engelsk haveblad eller en illustration til en af John Seymours bøger, kommer Uglemors have nok snarere til at ligne heksemutters have.
     Haveuglen kommer som sædvanligt til at skælde Uglemor ud mange gange her til sommer. Men i stedet for at forsøge at forsvare sig eller undskylde, vil Uglemor nu tage skændene med oprejst pande og svare: "Ja, Haveugle, sådan er Uglemors nye haveplaner nemlig bare, ja!"
     Uglemor han endelig indset at vi lider af et par problemer udi havedyrkningen. Det første er plads: Vi kommer aldrig til at blive selvforsynende på vores knap 1.000 kvadratmeter. Der skal nemlig også være plads til at slå kolbøtter, skyde med pil og bue, træne med ninjastave og kastestjerner, save og hamre, drikke kaffe midt i solen, en masse bærbuske, og hvad Uglemor, Skribenten og 4 opfindsomme Ugleunger nu ellers kan finde på. Det andet problem er energi, og vel også lyst. Uglemor ved godt, at porrerne skal luges og kålen dækkes til, men når solen skinner og fuglene synger, er det sjovere at tage i skoven eller på stranden med Ugleungerne, farve garn eller karte uld, når man nu kan være ude med det der sviner, eller også falder Uglemor bare i staver over et eller andet midt i solen. Det er vist også et spørgsmål om prioritering.
     Der kommer til at gro urter i rå mængder i Uglemors have til sommer, og så morgenfruer, nælder og mælkebøtter (Ja, Haveugle, de har også lov til at gro her!), hør, nogle kartofler, bønner til at spise og til at farve med,  noget kål - hvis altså ikke dræbersnegle og kålorme æder dem som sidste år. Inde i domen gror der også som sædvanligt chilier, tomater og agurker. Piraten siger at der skal være majs og gulerødder, så det kommer der nok også. Hvalrossen elsker bønner og ærter, så jo. Og så ukrudt, alle vegne. Hønsene (som vi forhåbentlig snart kan få igen) spiser masser af det, og noget af det vil nok igen i år vise sig at være spiseligt eller spændende indvandrere, valmuer, baldrian og kvan er for eksempel indvandret. Og der skal være bær, oceaner af bær. Nok til at vi kan spise friske bær hver dag og lave syltetøj til hele vinteren til os alle sammen. Vi elsker friske bær og syltetøj, og brombær er altså så meget dyrere end kartofler.

      Dette indlæg bliver skrevet nu, fordi Uglemors have er altid bedst her i januar-februar. Der ser den nemlig helt perfekt ud - inde i Uglemors hoved!

Tilgroet og meget utilfreds Haveugle i juni måned
Overgrown and grumpy GardenOwl in the merry month of June.


This Monday's gardening rant does not mean that MotherOwl has given up gardening. No way! But rather than trying to make her garden look like something from Country Living or an illustration for one of John Seymour's books, MotherOwl solemnly swear to make her garden look like a witch's garden.

That olde, grumpy GardenOwl is going to grumble a lot this Summer as is his wont, while MotherOwl is forgetting the leek (once again) or is carding wool instead of weeding the kale. But instead of explaining away or trying to defend herself, MotherOwl is going to raise her head and answer: "Yes, GardenOwl! That's the way MotherOwl's garden is now!"

MotherOwl has finally realized that there's no way we're going to be self sufficient on 1000 square metres and we're not going to have an old English country garden as long as MotherOwl and the Owlets are turning somersaults, sawing and hammerng, practicing staff figths, bow shooting and throwing shuriken, drinking coffee in the sunshine with the Writer and the Walrus, going to the beach when it's hot, to the woods when the woodruff is ripe, and what else come to the mind of one MotherOwl, one Writer, and four inventive Owlets.

MotherOwl is going to have herbs, marigolds, flax, nettles (yes, GardenOwl, they are growing here too!),  some potatoes, beans for eating as well as dye, kale (if the slugs and butterflies do not get all of them), chilis, cucumber and tomatoes inside the dome, and weeds, weeds everywhere. Some of the weeds turn out to be edible as usual. Poppies and squash for instance. And berries, lots of berries. We love fresh berries and jam in the Owlery and berries are way more expensive than potatoes.

This post is written now because MotherOwl's garden is at its finest now - inside the head of MotherOwl. 

mandag den 13. februar 2017

Krydderuglen - The HerbalOwl

     Dette var i den grad ikke det indlæg, jeg satte mig ned for at skrive for to dage siden, men sådan endte det.

     Det her er hvad Uglemor har lavet i det dejlige solskins- og snevejr: Fortsat oprydningen af Uglehulen - der begyndte med kassen til frø - med at rydde ud i det store lager af urter og olier, lave salve af den færdige morgenfrueolie. Samtidig blev der sat ny morgenfrueolie over, og sat nælde- og mælkebøtteolie over til forårets sæbeproduktion.  Jeg fandt også et forsøg med kryddersalt tilsat nældefrø. Det skal prøvesmages i den kommende tid.
     I løbet af denne proces er det gået op for Uglemor at hun er en Krydderugle (som min blog jo hedder), og ikke en Grøntsagsugle (der også er en slags natsværmer). Jeg finder stor fornøjelse i at spise mine nye kartofler, friske bønner og bær, masser af bær! når der er sæson for det - og lave syltetøj ... Tomater og chili fra domen er også herligt, og tomater kan henkoges og chilierne kan uden problemer strække til hele året som chilisalte og -sukker, tørrede eller frosne. Det nyder jeg, og vil gerne gøre en indsats for at det lykkes.
     Men det at planlægge og spire så tidligt som muligt om foråret; luge, vande, tænke og hitte på om sommeren og om efteråret; dække og grave ned om efteråret og frygte frosten om vinteren for at have supertidlige eller mange kartofler, kål nok til hele året, eller salat midt om vinteren, det er en form for slaveri for mig. Det er ikke fordi jeg ser ned på folk, der kan og gør den slags. Tværtimod, jeg følger med åben mund og beundring Karna Majs haveblog. Det gik bare op for mig at folk er forskellige også på dette punkt. Og det gik op for mig hvorfor det er at lige meget hvor meget, jeg synes jeg prøver, så bliver mine porrer kun til græsstrå og kålsommerfugle og dræbersnegle æder de fleste af mine kålhoveder. Og grunden er ikke, at jeg ikke ved hvad der skal gøres eller at jeg  mangler energien til det, men ene og alene at hjertet ikke er med i det.
    Krydderurter derimod, det er en helt anden snak. Jeg holder troligt liv i laurbærplanter og timian ude i badeværelset hver vinter. Prøver - indtil videre forgæves - at få de japanske shiso til at spire, helst den røde; hæger om fem forskellige timianbuske og to salvier, og flytter pebermynterne hver sommer. Desuden sår jeg  mindst 1.000 forskellige morgenfruefrø og plukker morgenfrueblomsterne hver aften inden duggen falder og det ikke lige regner. Blomsterne bliver omhyggeligt tørret og viderebehandlet til olier, sæber og salver.
     Det begyndte at dæmre for mig, da jeg gik og sorterede frø. Der var lige så mange krydderurtefrø, hvis ikke flere, end grøntsagsfrø. Og helt sikkert flere sorter. 5 forskellige slags dild for eksempel, ud over de tyske, jeg ikke kan huske, hvad hedder, men som overtager drivhuset, hvis de får lov - og det sker jo ...
     Til sommer skal Uglemor dyrke nælder, høste nældefrø, lave nældesæbe og nældefibre, bage nældebrød og meget andet.
 

    Hvis nu jeg var Archimboldos arvtager, ville jeg lave et ugleportræt med morgenfrueøjne og persilleører osv. Med det er jeg ikke, så jeg må nøjes med dette billede af en fin vindueskarm med funklende olieglas. 

- o 0 o -

This post was not what I sat down to write two days ago. That's how long the writing, and the thinking mostly,  took.
This is what MotherOwl has been doing in these crisp, sunny and snowy days. Cleaned out the herbs in the project room, used the already infused mayflower oil for un-petroleum jellies. Set new portions of oil wiht marigolds, nettles and dandelions.
During this process MotherOwl realized she's a HerbalOwl (The adress of this blog means "HerbalOwl"), not a VegetableOwl. New potatoes, broad beans from the pod, and berries, lots of berries fresh and for jam. That's delicious, and I want to do it, but working, thinking and tinkering all summer and all autumn and fearing frost all winter and planning and sowing as early as possible in spring in order to have everything fom my own garden all year round. That's not what I want to do. I greatly admire those able to do this, but it's drudgery for me. Herbs on the other hand can make me rise early and go to bed later because it's the right time to do this or that. In short. herbs have a place in my heart, vegetables only in my garden.

If I was the heir of Archimboldo (yes the link leads to the Danish wiki, but there the paintings are more prominent, and a single click takes you to the English version) ,
Ja, der ligge ern forstening under glaspladen, og Shrek er ovre
i den anden side af vindueskarmen sammen med urterne.
Yes, there's a fossil beneath the sheat of glass.
Shrek lives in the other half of the window sill with the dried herbs.