mandag den 13. februar 2017

Krydderuglen - The HerbalOwl

     Dette var i den grad ikke det indlæg, jeg satte mig ned for at skrive for to dage siden, men sådan endte det.

     Det her er hvad Uglemor har lavet i det dejlige solskins- og snevejr: Fortsat oprydningen af Uglehulen - der begyndte med kassen til frø - med at rydde ud i det store lager af urter og olier, lave salve af den færdige morgenfrueolie. Samtidig blev der sat ny morgenfrueolie over, og sat nælde- og mælkebøtteolie over til forårets sæbeproduktion.  Jeg fandt også et forsøg med kryddersalt tilsat nældefrø. Det skal prøvesmages i den kommende tid.
     I løbet af denne proces er det gået op for Uglemor at hun er en Krydderugle (som min blog jo hedder), og ikke en Grøntsagsugle (der også er en slags natsværmer). Jeg finder stor fornøjelse i at spise mine nye kartofler, friske bønner og bær, masser af bær! når der er sæson for det - og lave syltetøj ... Tomater og chili fra domen er også herligt, og tomater kan henkoges og chilierne kan uden problemer strække til hele året som chilisalte og -sukker, tørrede eller frosne. Det nyder jeg, og vil gerne gøre en indsats for at det lykkes.
     Men det at planlægge og spire så tidligt som muligt om foråret; luge, vande, tænke og hitte på om sommeren og om efteråret; dække og grave ned om efteråret og frygte frosten om vinteren for at have supertidlige eller mange kartofler, kål nok til hele året, eller salat midt om vinteren, det er en form for slaveri for mig. Det er ikke fordi jeg ser ned på folk, der kan og gør den slags. Tværtimod, jeg følger med åben mund og beundring Karna Majs haveblog. Det gik bare op for mig at folk er forskellige også på dette punkt. Og det gik op for mig hvorfor det er at lige meget hvor meget, jeg synes jeg prøver, så bliver mine porrer kun til græsstrå og kålsommerfugle og dræbersnegle æder de fleste af mine kålhoveder. Og grunden er ikke, at jeg ikke ved hvad der skal gøres eller at jeg  mangler energien til det, men ene og alene at hjertet ikke er med i det.
    Krydderurter derimod, det er en helt anden snak. Jeg holder troligt liv i laurbærplanter og timian ude i badeværelset hver vinter. Prøver - indtil videre forgæves - at få de japanske shiso til at spire, helst den røde; hæger om fem forskellige timianbuske og to salvier, og flytter pebermynterne hver sommer. Desuden sår jeg  mindst 1.000 forskellige morgenfruefrø og plukker morgenfrueblomsterne hver aften inden duggen falder og det ikke lige regner. Blomsterne bliver omhyggeligt tørret og viderebehandlet til olier, sæber og salver.
     Det begyndte at dæmre for mig, da jeg gik og sorterede frø. Der var lige så mange krydderurtefrø, hvis ikke flere, end grøntsagsfrø. Og helt sikkert flere sorter. 5 forskellige slags dild for eksempel, ud over de tyske, jeg ikke kan huske, hvad hedder, men som overtager drivhuset, hvis de får lov - og det sker jo ...
     Til sommer skal Uglemor dyrke nælder, høste nældefrø, lave nældesæbe og nældefibre, bage nældebrød og meget andet.
 

    Hvis nu jeg var Archimboldos arvtager, ville jeg lave et ugleportræt med morgenfrueøjne og persilleører osv. Med det er jeg ikke, så jeg må nøjes med dette billede af en fin vindueskarm med funklende olieglas. 

- o 0 o -

This post was not what I sat down to write two days ago. That's how long the writing, and the thinking mostly,  took.
This is what MotherOwl has been doing in these crisp, sunny and snowy days. Cleaned out the herbs in the project room, used the already infused mayflower oil for un-petroleum jellies. Set new portions of oil wiht marigolds, nettles and dandelions.
During this process MotherOwl realized she's a HerbalOwl (The adress of this blog means "HerbalOwl"), not a VegetableOwl. New potatoes, broad beans from the pod, and berries, lots of berries fresh and for jam. That's delicious, and I want to do it, but working, thinking and tinkering all summer and all autumn and fearing frost all winter and planning and sowing as early as possible in spring in order to have everything fom my own garden all year round. That's not what I want to do. I greatly admire those able to do this, but it's drudgery for me. Herbs on the other hand can make me rise early and go to bed later because it's the right time to do this or that. In short. herbs have a place in my heart, vegetables only in my garden.

If I was the heir of Archimboldo (yes the link leads to the Danish wiki, but there the paintings are more prominent, and a single click takes you to the English version), I would paint a portrait of MotherOwl with parsley-ears, marigold-eyes and so on. But I'm not that good at painting, ergo a photo from the newly cleaned prject room of the jewel-like oil bottles in the window sill is all you get.
Ja, der ligge ern forstening under glaspladen, og Shrek er ovre
i den anden side af vindueskarmen sammen med urterne.
Yes, there's a fossil beneath the sheat of glass.
Shrek lives in the other half of the window sill with the dried herbs.


4 kommentarer:

  1. Jeg kom jo lidt til samme konklusion. Jeg elsker tanken om økologi og selvforsyning og en sprudlende "engelsk" blomsterhave. Men hold da lige op hvor er det hårdt og er det surt vejr i bare 14 dage i juni, så er alt spildt og du kan ligeså godt nedlægge det hele indtil næste år fordi tidsler og skrammel... Så jeg må vælge, for jeg kan bare ikke det hele, ene kvinde med min elendige krop, og så vælger jeg altså nogen af de andre ting. Det er også begrænset hvor mange forskellige projekter man kan holde i sit hovede og fremfor alt opdatere. Jeg ville slet ikke være misundelig hvis jeg havde en gartner til alt det derude, bare nyde det!

    SvarSlet
    Svar
    1. ... og så kan jeg jo alligevel ikke helt lade være, for jeg spekulerede på om man skulle prøve hestebønner i år, i stedet for de der "eddermagme" fra frysedisken.

      Slet
    2. Hestebønner er så noget nær det letteste, man kan dyrke af grøntsager. Put dem i jorden,. når ding fingre ikke længere er ved at fryse af. Så gror de, og bliver høje og flotte. Topskuddene skal klippes af en lun forsommerdag, og kan puttes i salatskålen. Så skal man bare huske at høste og spise dem ;)
      Det er vist den eneste afgrøde, der kun slog fejl, det år jeg glemte at så dem. Eddermame er så soyabønner og ikke hestebønner, men hestebønner både gror og smager bedre her i landet.

      Slet
  2. Ja, det var for at undgå soya og GMO, langvejsimport osv.

    SvarSlet