tirsdag den 26. december 2017

Theposekugle -- Part 2 -- Teabag Bauble

     Kuglen her blev faktisk færdig. Det er lidt en fantastisk historie.
     Uglemor fik i sin tid lov til at hente nogle poser i den husflidsforening, hun er medlem af. Siden da har foreningen skiftet lokaler hele to gange. Men måske - tænkte Uglemor - måske ligger resten af theposerne der stadig. Uglemor huskede en blå klodskasse i reolen. Hun skrev e-breve til de relevante personer, men der var ingen, der vidste noget om, kassen.
     Så tog Uglemor bare derud. Helt alene på den øde skole kiggede hun skuffer, reoler, kasser og skabe igennem. Det var underligt at være helt alene et sted, hvor mange folk normalt arbejder, snakker og ler. Og nøj, hvor er der altså mange underlige dimser til vævning, filtning, strik, trædrejning, syning, knipling, orkering og hvad det alt sammen hedder. Lokalerne er fem store rum efter hinanden.
     Metodiske Uglemor tog rummene fra en ende af, startende med lageret arbejdede hun sig igennem de forskellige rum, for tilsidt ret forstemt at ende i køkkenet. I køkkenet er der en sofakrog med bibliotek (hun sprang køkkenskabene med krus osv over).
     Og der, nederst i biblioteksreolernes inderste underskab, stod den blå klodskasse med theposer smukt i kasser, præcis som Uglemor forlod den. Uglemor udstødte et rungende krigshyl, snuppede æsken med de relevante theposer, slukkede og låste pænt efter sig, og drog triumferende hjem med byttet.
     Efter endnu 4 timers folden og syen var kuglen færdig:


MotherOwl actually finished the bauble, she had miscalculated. The story of how, sounds like a tale.
Once upon a time MotherOwl joined a crafting guild. We gathered materials and put them in crates for other crafters to use. MotherOwl made things from teabags, and she took some teabags from a blue box. She made bowls and plates from some of the teabags, and then time passed. MotherOwl got an idea. A Christmas bauble - the miscalculated one.
But maybe - MotherOwl thought - just maybe the rest of the teabags are still there in the blue box, just waiting for me. But no, we mowed twice since then, each time cleaning and selling out/throwing out old, unused stuff. MotherOwl e-mailed the relevant persons, who had no idea of teabags in blue boxes or elsewhere.
MotherOwl then just went out and looked. The old school was totally empty and half dark, and it was a bit spooky being alone in a place where normally people work and talk and laugh a lot. Systematically MotherOwl searched cupboards, shelves, crates and boxes in each of the five adjacent rooms housing the guild. She began with the storage room, working her way through weaving, lace making, tatting, woodturning, knitting and whatnot equipment. What a fantastic amount of objects of unknown use and origin.
Desolate MotherOwl ended up in the kitchen. The shelves with cups and tea and assorted cooking utensils were left alone, but we have a library corner there, And there, almost hidden behind a sofa, in the lower compartment, behind a half jammed door, stood the blue box - exactly as MotherOwl left it those many years ago. MotherOwl made a loud, happy sound, echoing in the empty rooms, grabbed the relevant little box of teabag wrappers, carefully closed all doors and put out all lights and triumphally returned home with the booty.
4 hours of folding, putting together and sewing, and the bauble was finished!


2 kommentarer:

  1. What a heart-touching story! Good you didn't stop searching. What is the size of the bauble? It looks quite large.

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks.
      It is quite big. A bit more than 16 cm from top to bottom - too big for out tree ... to be continued in my next blog post.

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar.
Jeg prøver at svare på alle kommentarer - og lover at hive alle kommentarer ud af spam-fængslet så hurtigt som muligt.

I am always grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.
I furthermore promise to pull your comments from spam-limbo as fast at possible.