Opskrifter fra Uglemors nye liv

Dette sure løg vil for fremtiden ledsage alle
 FODMAP-venlige opskrifter
     Sjovt nok er det de søde ting, man finder opskrifter på først. Måske er det fordi jeg i forvejen laver det meste selv og fra grunden. Aftensmaden er i hvert fald temmeligt enkel. Børnene elsker pasta, så hvis ikke Skribenten og jeg spiser kartofler (= brasekartofler til morgenmad, nam) så koger jeg mig en portion ris og spiser så det jeg kan, af der andre retter. Og så erstatter jeg alt hvedemelet i retterne med enten majsmel, rismel eller spelt(fuldkorns)mel.
     Frokost er speltbrød eller flipperbrød med røgel laks eller kyllingbryst eller banan og pålægschokolade (Økoladens mørke). Af og til laver jeg også makrelguf (se længere nede).
     Japansk madlavning er også super til at holde FODMAP'erne væk. Ris, fisk, krydderier, grøntsager, æg, soya og sake. Ingen problemer dér. Det eneste problem er de vidunderlige svampe ;(

   Et eksempel på hoordan jeg ændrer en opskrift til FODMAP-venlige ingredienser: 
 Smørkage
300 g mel (5 dl)      = 500 g speltmel
100 g smør - OK
25 g sukker - OK
2 spsk farin - OK
25 g gær - OK      
1 dl mælk     = en sjat laktosefri fløde + vand i alt 1 dl (ca 1:10)
1 portion kagecreme* 
Rosiner - OK i mingdre mængder.        
Glasur = Flormelis rørt op i vand - OK
  Smelt smørret og hæld mælken i, tilsæt sukker og rør gæren ud heri. Rør melet i og ælt dejen. Hæves 30 min - imens laves en portion kagecreme. Del dejen i to og beklæd en stor springform eller ½ bradepande med halvdelen, smør et lag creme på. Rul resten ud til en aflang firkant, der smøres med resten af cremen, drysses med rosiner og rulles sammen på den lange led. Skær rullen i skiver og læg dem på. Hæver 15 min og bages 25 min ved 200°. Pynt med glasur og krymmel.

Kagecreme: 
2 æggeblommer - OK      
2½ dl mælk = 1/10 laktisefri fløde 9/10 vand
2 spsk sukker - OK  
2 spsk mel = speltmel
½ tsk vanillepulver
  Pisk æg og sukker skummende og pisk melet i. Kog mælken op med vanillestang (eller vent med vanillesukkeret) fjern stangen og skrab kornene ud i mælken. Hæld mælken i æggemassen lidt ad gangen. Hæld det hele tilbage i gryden og kog det igennem under omrøring. Tilsæt vanillesukker (hvis ikke der er brugt vanillestang), medens cremen køler af må man af og til røre i den, ellers trækker den skind. Den kan også drysses med sukker.
 


      Cantucchini - Italienske mandelkager
250 g speltmel   
250 g sukker
1/2 tsk bagepulver   
2 æg (rørt sammen)
lidt salt   
1 tsk reven økologisk appelsinskal eller citronskal
1/2 vanillestang   
150 g mandler (smuttede)
  Mel, sukker og bagepulver blandes i en skål. Tilsæt æg, salt, appelsinskal og vanillekorn. Bland mandlerne i. Tril dejen med melede hænder til ca 4 cm brede og 2 cm tykke stænger. Bag dem ca 20 min. (måske mindre) ved 200°. Skær dem med det samme i 1 cm tykke skiver på skrå med en skarp kniv, spred dem lidt fra hinanden og lad dem stå i den varme ovn et stykke tid (5-20 min) til de er lysebrune. 


    Grahamsbrød (Flipperbrød)
  1. dej:   
½ dl kogende vand       
1½ dl koldt vand       
200 g fuldkornsspeltmel       
1-2 g gær       
1 spsk citronsaft eller hybenfrøpulver (hjælper med hævning da mit hjemmelavede mel ikke er tilsat E300)

  2. dej:
½ dl kogende vand
1½ dl koldt vand
1½ tsk salt
 ½ teske fennikelfrø
 ca ½ kg fuldkornsspeltmel måske mere

  Bland alt til 1. dej. Lad den hæve ca 12 timer. Tilsæt dernæst alt undtagen mel fra 2. dej og tilsæt så melet lidt efter lidt, i begyndelsen under omrøring, senere medens dejen æltes. Lad dejen hæve i ca. ½ time og ælt den igen, læg den i en velsmurt form og bag den når den er hævet til ca dobbelt størrelse. Bages 50 min ved 200° tag formen af og bag endnu 5-7 min.

     Havrekiks med speltmel
3 dl havregryn
2 dl (fuldkorns)speltmel
½ tsk bagepulver
½ dl sukker
½ tsk salt
100 gram smeltet smør eller 1 æg
½ dl kogende vand
   Bland havregryn, speltmel, salt, sukker og bagepulver sammen i en skål. Smelt smørret eller rør ægget sammen og rør det i.  Tilsæt vandet og ælt, der skal eventuelt tilsættes mere vand. Ælt grundigt og lad dejen hvile køligt en halv times tid. Rul den ud til ½ cm tykkelse og skær det i firkanter, der prikkes med en gaffel.
Bag kiksene ca. 15 minutter ved 175-180 grader. De skal være gyldne, men ikke sorte.
Læg dem på en rist til afkøling. De er bløde, men de bliver sprøde, når de er kølet af. Opbeevares i en lufttæt dåse.


     Kokostoppe med havregryn
1 æg
80 g sukker
100 g kokosmel
25 g havregryn
20 g smeltet smør
vanille efter smag
   Tænd ovnen på 200 grader. 
Pisk æg og sukker skummende. Bland de tørre ingredienser i og lad det trække medens smørret smelter. Rør det smeltede smør i og form massen til 6 toppe på et stykke bagepapir. Det går lettest med to skeer og fugtige fingre til de afsluttende riller.
Bag den 10 minutter - hold øje med dem, de må kun blive lysebrune - og træk bagepapiret over på en rist.
Opbevares bedst i køleskabet.

    Müslibarer
2 kopper havregryn (185 g)
11/2 kop groft speltmel (125 g mel 60 g havreklid)
3/4 kop sukker (180 g)
1 lille teske kardemomme
3/4 kop rosiner (150 g)
1/2 skefuld salt
1/2 teske vanillepulver
  Blandes sammen i et dejtrug. Lav en fordybning i midten og tilsæt:
1/2 kop ahornsirup (90 g)
1 sammenpisket æg
1/2 kop kokosolie (100 g)
  Rør det sammen, fyld det i en forkantet form på størrelse med ½ bradepande og klap det. Bages i 25 til 30 min  ved 180º C eller til kanterne bliver gyldne. Lad det køle af i 5 minutter og skær det så i barer medens det stadig er varmt. Holder i hvert fald en uge i en kagedåse
 
     Makrelguf
1 røget makrel, omhyggeligt pillet
Dild i rå mængder
salt og citronsaft og en knivspids chili
1-2 spsk laktosefri fløde
Mos makrellen og rør det sammen med resten. Det ser ikke særligt lækkert ud, men det er et af vore store fest-hits. Fynt eventuelt med frisk dild og en citronbåd.

     Blinis med Creme fausse (snyde-creme fraiche)
1 æg
1½ dl vand
lidt salt
100 g mel (75 g spelt-  10 g ris-  og 15 g majsmel)
  Pisk æggeblomme sammen med vand. Pisk mel og salt i. Pisk hviden stiv og vend den i dejen. Bag små, tykke pandekager på en slip-let pande med ganske lidt smør/olie - tør panden over med et stykke køkkenrulle og tør panden med den igen, når den er ved at være tør.

Laktosefri piskefløde
citronsaft,
salt, chilipulver, sukker
stenbiderrogn
purløg
   Rør lidt citronsaft ud i noget laktosefri piskefløde, og smag til med salt og cayennepeber og et nip sukker.
Server med fintklippet purløg og stenbiderrogn.


Det lille hus på prærien-pandekager
pr. person 1 æg - her til 4 personer.

4 æg
5½ dl vand
¼ - ½ dl laktosefri piskefløde
3 spsk sukker
¼ tsk salt
¼ tsk citronskal
lidt vanillesukker
4 ¾ - 5 dl fuldkorns-speltmelmel
Pisk først alle våde ingredienser sammen, tilsæt salt, sukker og vanliie, pisk så melet i. Lad dejen hvile ca. 30 min. Steges i lidt smeltet fedtstof på en varm pande. Tør panden over med et sammenkrøllet stykke køkkenrulle, så fordeles fedtstoffet bedre, brug det samme stykke, ellers går der for meget smør til spilde.
Spises med syltetøj, sukker eller ahornsirup. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en kommentar.
Jeg prøver at svare på alle kommentarer - og lover at hive alle kommentarer ud af spam-fængslet så hurtigt som muligt.

I am always grateful for all comments, and try to reply meaningfully to all of them.
I furthermore promise to pull your comments from spam-limbo as fast at possible.